Spring til hovedindhold

Orglets aften

Image description

Tre franske komponister

Her er en enestående chance for at opleve det store orgel i Koncertsalen – ikke kun i solistrollen, men også i dialog med hele orkestret i Saint-Saëns 3. symfoni.

Solisten er tyske Christian Schmitt, som siden sin debut med Berliner Filharmonikerne under ledelse af Sir Simon Rattle har været en af de mest eftertragtede organister i verden.

Koncerten åbner med Messiaens værk De glemte ofre fra 1930 – et tidligt orkesterværk, der allerede viser komponistens unikke stil og dybe religiøse inspiration.

Poulencs koncert for orgel, strygere og pauke var et bestillingsværk fra prinsesse Edmond de Polignac – født Singer og arving til symaskinefirmaets enorme formue. Hun var mæcen for flere unge kunstnere. I det storslåede orgelværk tages vi med på en musikalsk rejse, der hylder barokken. Det starter dystert og gotisk, men udvikler sig og bliver mere livligt og legende undervejs.

Efter pausen er det Saint-Saëns orgelsymfoni, som han selv anså som sit mest betydningsfulde, og han dedikerede det til sin gode ven Franz Liszt, som døde året efter, symfonien blev færdiggjort. Orgelsymfonien er unik, fordi den inkluderer både orgel og klaver sammen med det fulde symfoniorkester. Der venter et imponerende klangorgie og overraskende virtuose indslag.

  • Pris
    A) 350 kr. B) 290 kr. C) 230 kr. Studerende (begrænset antal): 75 kr. Ung under 25 år (begrænset antal): 75 kr.
  • Sal
    Koncertsalen (siddende, nummererede)
  • Arrangør

    Aalborg Symfoniorkester