Et flygel, tre pianister og en uforglemmelig aften.
Til denne piano night sætter vi flyglet i centrum for tre forskellige pianisters udfoldelse, indlevelse og fremførelse af lige præcis, hvad de har på hjertet, og hvad de gerne vil imponere de andre pianister med.
Her får du mulighed for at opleve, hvordan det samme instrument både lyder og swinger forskelligt, alt efter hvilken pianist der sætter sig bag tangenterne og åbner for musikkens tilstedeværelse i rummet. Sascha Dupont, Lars DK og Esben Just vil på skift indtage flyglet og gøre det, de er bedst til: løfte stemningen, give sjælen ro og give kroppen lyst til at synge med og klappe i takt.
De vil være på scenen samtidig, og selvom det ofte starter med én pianist bag flyglet, ender det ikke sjældent i et sekshændigt sammenspil til publikums udelte begejstring og jubel.
-
Pris300 kr.
-
SalIntimsalen (siddende, unummererede)
-
Varighed2 x 45 min.
-
Arrangør
Musikkens Hus