Daniel Tobijanski
Født i Polen i 1994 og bosiddende i Danmark siden 2007. Daniel er fjerde generations musiker i sin familie. Han har stået på scener flere steder i Europa siden han var fire år gammel, og passionen for musik og historiefortælling førte ham til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, hvor han tog sin bachelor og kandidat i klassisk sang. Efter afsluttede studier i København flyttede han tilbage til Jylland, hvor han bl.a. debuterede som operasanger ved Operaen i Midten’s opsætning af “Romeo og Julie” i 2022. Siden 2023 har Daniel fokuseret på sit kunstneriske virke på Det Jyske Musikkonservatorium, suppleret af projekter på Den Jyske Opera, Operaen i Midten samt Det Kongelige Teater.
Daniel siger selv om sin debutkoncert:
Som et modspil til en travl og digitaliseret verden, hvor alle vores sanser overstimuleres for profittens skyld, har jeg skabt konceptet “The Fragile Art of a Live Concert”. Et pusterum, hvor man får lov til at fortabe sig i en fortælling, mens tonerne fylder rummet ud. Ingen genveje, ingen kunstig forstærkning. Bare et øjeblik i Musikhusets historie, som vi i fællesskab bliver en del af.
-
PrisGratis
-
SalKlassisk sal
-
Varighed2 timer
-
Arrangør
Det Jyske Musikkonservatorium