Spring til hovedindhold

Sebastian & Lis - Tiderne skifter

Image description

To af dansk musikhistories største skikkelser genopliver deres ikoniske samarbejde. Under titlen Tiderne skifter besøger Sebastian og Lis Sørensen landets koncerthuse i 2027 – bakket op af både band og strygere.

I 1979 var Sebastian var en etableret stjerne med flere anmelderroste albums bag sig. Og da han skulle indspille sine Bertolt Brecht-fortolkninger på albummet Tiderne skifter inviterede han en nyere stemme med i studiet: Lis Sørensen fra stilskabede Shit & Chanel

Det lagde kimen til et af de mest elskede samarbejder i dansk musik. Lis Sørensen vævede ikke bare sin drømmende vokal ind i Sebastians sange som kor, hun blev et fast medlem af Sebastian Band og fik egne sange, ikke mindst ’Stille før storm’ fra Stjerne til støv.

I 2027 får det samarbejde nyt liv, når de to solister tager på turné sammen – for første gang siden 1980’erne. Sangene bliver Sebastians, og Lis Sørensens faste band suppleret af et strygerensemble sørger for den musikalske backing.

”Tiden er gået, og det er vigtigt for os at binde en sløjfe. Det betyder meget for os at stå der sammen, og jeg tror også, det betyder meget for publikum,” siger Lis Sørensen og husker begyndelsen af sit samarbejde med Sebastian:

”For mig betød det at få adgang til en type sange, jeg aldrig havde sunget før. Jeg kom fra Shit & Chanel, hvor vi lavede sange i realtid. Sebastian åbnede til et eventyrligt univers både ordmæssigt og i hans måde at komponere og arrangere på. Ingen skrev sange som ham,” fortæller Lis Sørensen, mens Sebastian siger om hende:

”Hun kom med et enormt overskud. Hun kan træde ind i og aflæse sange og tilføje en majestætisk storhed. Så der opstod hurtigt en fortrolighed mellem os, og vi kom til at betyde meget for hinanden.”

Den kommende turné får titlen Tiderne skifter – et nik både til deres samarbejdes udspring og til årene, der er gået.

  • Pris
    A) 595 kr. B) 510 kr. C) 455 kr. Studerende A (begrænset antal): 310 kr. Studerende B (begrænset antal): 265 kr. Studerende C (begrænset antal): 150 kr.
  • Sal
    Koncertsalen (siddende, nummererede)
  • Varighed
    90 min.
  • Arrangør

    Musikkens Hus

Bestil koncertmenu

Fuldend din oplevelse med en lækker middag i Restaurant Fauna inden arrangementet.

Menuen er nøje sammensat af køkkenet ud fra sæsonens råvarer og tilbydes inden udvalgte arrangementer. Til koncerter i hverdage og søndage serverer vi en lille koncertmenu, og til koncerter på fredage og lørdage serverer vi en stor koncertmenu.

Stor Koncertmenu – 3 retter inkl. drikkevarer (fredag, lørdag og søndag)

Pris: 629,- inkl. drikkevarer ad libitum

Lille Koncertmenu – 2 retter inkl. drikkevarer (tirsdag - torsdag)

Pris: 480,- inkl. 2 glas vin, øl eller sodavand

Koncertmenuen er tidsafstemt og tilpasset tidsrummet indtil dørene åbnes til arrangementet.

Læs mere og book bord her
.