Spring til hovedindhold

Signe Svendsen

Image description

Med solide anmelderroser i ryggen og evne til at fange publikum med indlevelse, en stærk stemme og overraskende fortællinger tager Signe Svendsen sit dansksprogede univers og et stort band med i Musikkens Hus. Her forbinder hun det helt intime med det storladne i sange om skæbner, kærligheden, tvivlen og alt det, vi er fælles om derude. Med sin stærke stemme sætter hun ord på tilværelsen, så publikum både får grint og grædt.

Bandet består bl.a. af Skjærbæk-brødrene, Lars og Troels, der har været Signe Svendsens tætte samarbejdspartnere i mange år. Kasper Staub fra Lowly på tangenter og Marie Hageltorn på kor, guitar, synth.

Set-listen denne aften bliver en smuk blanding af de stærke sange fra bagkataloget og helt nyt materiale. Der bliver rig mulighed for at svæve væk på store drømmende flader, sidde helt fremme i sædet til hjerteskærende fortællinger og blive tæt omsluttet af musikken.

Fredag d. 16. januar udkom Signe Svendsen’s nye album Alt Det Vi Gør For Ikke At Dø. Udgivelsen høster roser og stjerner i rå mængder. De nye sange er sprunget ud af en eksistentiel tanke om, hvad det er, der holder os i live som mennesker. Vores relationer, bekymringer, anstrengelser i en urolig verden får et poetisk og nært sprog i Signes sange, som rammer det ligefremme og det ubegribelige med en mærkbar lethed.

⭐⭐⭐⭐⭐ GAFFA “Stilsikkert, stort og solidt – Signe Svendsens hidtil bedste album.” 

⭐⭐⭐⭐⭐ All That  “Himmelråbende smukt. Sange, der med garanti vil stå som nogle af karrierens bedste.” 

Albummet er Ugens Album på DR P4 og titelsangen ”Alt Det Vi Gør For Ikke At Dø” er anbefalet i Politiken’s 5 Sange Lige Nu.

  • Pris
    325 kr. Studerende (begrænset antal): 175 kr.
  • Sal
    Intimsalen (siddende, unummererede)
  • Varighed
    75 min.
  • Arrangør

    Musikkens Hus

Bestil koncertmenu

Fuldend din oplevelse med en lækker middag i Restaurant Fauna inden arrangementet.

Menuen er nøje sammensat af køkkenet ud fra sæsonens råvarer og tilbydes inden udvalgte arrangementer. Til koncerter i hverdage og søndage serverer vi en lille koncertmenu, og til koncerter på fredage og lørdage serverer vi en stor koncertmenu.

Stor Koncertmenu – 3 retter inkl. drikkevarer (fredag, lørdag og søndag)

Pris: 629,- inkl. drikkevarer ad libitum

Lille Koncertmenu – 2 retter inkl. drikkevarer (tirsdag - torsdag)

Pris: 480,- inkl. 2 glas vin, øl eller sodavand

Koncertmenuen er tidsafstemt og tilpasset tidsrummet indtil dørene åbnes til arrangementet.

Læs mere og book bord her
.