Spring til hovedindhold

Sjostakovitjs 10. med Weilerstein

Image description

Russisk aften med stjerneviolinisten Roman Simovic

Sjostakovitj færdiggjorde sin tiende symfoni i 1953 – lige efter Stalins død – og man ser værket som en skildring af Stalin-årene i Rusland, hvor flere millioner mennesker døde, og hvor de, der ikke døde, levede i konstant frygt. Det gjaldt også Sjostakovitj, der havde svært ved at sove, kæderøg og levede i evig angst for at blive deporteret til Sibirien.

Den 10. symfoni er en imponerende billedskabende musikalsk rejse gennem det, de sovjetiske borgere oplevede under regimet. Man mærker folkets rædsel i første sats, der er dyster, mørk og klaustrofobisk. Anden sats høres som et musikalsk portræt af Stalin – musikken er enormt kraftig, nærmest brutal og leder tankerne hen på en militær march. I tredje sats bliver det mere personligt med et gennemgående tema over en kvinde, komponisten var forelsket i. I fjerde sats anes en forsigtig optimisme – lysere musik, men dog med mørke undertoner.

Inden pausen er russiskfødte Roman Simovic på sin Stradivarius solist i Prokofjevs anden violinkoncert, der er båret af rørende smukke, lyriske melodier.

Husk også podcast-indspilning om Sjostakovitjs 10. symfoni onsdag 22. oktober.

Gratis koncertintroduktion v/Jan Mygind kl. 18.30 i Intimsalen

  • Pris
    A) 350 kr. B) 290 kr. C) 230 kr. Studerende (begrænset antal): 75 kr. Ung under 25 år (begrænset antal): 75 kr.
  • Sal
    Koncertsalen (siddende, nummererede)
  • Arrangør

    Aalborg Symfoniorkester