Helt nyt foredrag med Susan Hart
Vi mennesker er flokpattedyr – født til fællesskab og formet gennem relationer. Allerede fra første øjeblik søger vi kontakt og afstemning, og det er netop i samspillet med andre, at vores følelsesmæssige, sociale og personlighedsmæssige udvikling finder sted.
I dette foredrag giver psykolog Susan Hart et engagerende indblik i, hvordan nærvær og følelsesmæssig afstemning i hverdagen med børn og unge skaber grobund for trivsel og modning. Med udgangspunkt i den neuroaffektive udviklingspsykologi stiller vi skarpt på de små, men afgørende mødeøjeblikke – hvor barnet bliver set, forstået og reguleret gennem relationen.
Undervejs medvirker historiefortæller og formidler Mick Hart, som med baggrund i rollespil og scenisk fortælling bidrager med levende billeder og sanselige udtryk, der forstærker og uddyber oplæggets temaer.
Hvordan opstår forbindelsen mellem mennesker? Hvad sker der, når rytmen i kontakten forstyrres – og hvordan kan vi genoprette den? Gennem teori, forskning, praksiseksempler og fortælling får deltagerne ny inspiration til det pædagogiske og relationelle samspil med børn og unge.
-
Pris409 kr.
-
SalIntimsalen (siddende, unummererede)
-
Varighed2 timer inkl. pause
-
Arrangør
LearnX
Vi gør venligst opmærksom på, at Musikkens Hus ikke håndterer billetsalget til dette arrangement, hvorfor al henvendelse angående billetkøb skal rettes til Original Talks på følgende oplysninger:
Telefon: 88 77 57 70
Mail: info@originaltalks.dkSærligt om gavekort - Læs mere her