Efter flere år væk fra rampelyset er Sys Bjerre tilbage – med helt ny musik.
Sys Bjerre er kendt for sin unikke evne til at kombinere humor, skarpe observationer og dybe følelser i sine sange. Med oprigtighed og varme skaber hun et musikalsk univers, hvor der både er plads til grin og tårer.
Hendes evne til at sætte ord på livets små og store øjeblikke gør, at hendes musik føles som en spejling af vores egne oplevelser – og hun gør det med en ægthed, der rammer lige i hjertet.
Med sin karakteristiske stemme og en kuffert fyldt med nye sange tager Sys dig med på en musikalsk rejse, der både overrasker og fornyer. Sammen med guitaristen Mads Reinhold skaber hun en intim og nærværende atmosfære, hvor hver sang føles som en personlig fortælling.
Sys Bjerres blik for menneskets særkender, vores vaner og livene, vi lever, har altid løbet som en spændstig tråd gennem hendes sange. For hun vil gerne tale med folk om livet, og som observatør pirker hun til andre. Og hun tør også kigge på sig selv, altid med oprigtigheden og alvoren parat under humoren.
I 2008 debuterede Sys Bjerre med albummet ‘Gør Det Selv’, som gik nummer et på den danske albumhitliste og blev nomineret til en Danish Music Award i kategorien Bedste danske album. Ikke mindst på grund af landeplagen ‘Malene’, som stadig streames flittigt i dag.
-
Pris250 kr. Studerende (begrænset antal): 137,50 kr.
-
SalIntimsalen (siddende, unummererede)
-
Arrangør
Musikkens Hus