Spring til hovedindhold

Trine Therkelsen

Image description

Trine Therkelsen har siden sine vindueskoncerter under coronanedlukningen i 2020 fortryllet danskerne med sin smukke stemme og personlige fortællinger om sårbarhed.

Hun blev landskendt, da hun sang Alberte Windings ”Lyse nætter” ud til sin gård under coronanedlukningen. En video af dette gik viralt, og i kølvandet af dette fik hun en pladekontrakt og udgav sangen ”Vågne Med Dig”. Siden har hun haft stor succes med sine fortolkningsalbums ”Drømmens Land” og ”Juleminder”, og i 2025 venter en række spændende udgivelser – både i form af egne sange og fortolkninger af kendte danske sange.

Når hun denne aften gæster Musikkens Hus bliver det med sin hidtil største koncert i eget navn. En koncert, hvor hun i et intimt og akustisk setup både synger egne sange, herunder ”Vågne Med Dig” samt unikke udgaver af kendte danske sange, som hun har udgivet i egne fortolkninger.

Da hun i sommeren 2024 satte billetter i salg til Bremen Teater og Horsens Ny Teater gik begge hjemmesider ned på grund af de mange ivrige billetkøbere og hun udsolgte koncertsalene intet mindre end tre gange hvert sted. Trine har længe drømt om at optræde i Koncertsalen her i Musikkens Hus, som hun betragter som en af de allersmukkeste sale og steder i landet – den drøm går nu i opfyldelse.

Trine er særdeles aktiv på de sociale medier og bruger sin stemme til mere end bare sang. Hun har nemlig en vision om at skabe mere fokus på ensomhed, angst og dét at være et særligt sensitivt menneske. Under sine koncerter deler hun derfor altid ærligt ud af sin egen historie med angst, ensomhed og tilværelsen som introvert person. Nøgleordene, når Trine indtager en koncertsal, er intenst nærvær, fællesskab, intimitet, gåsehud og tårer.

  • Pris
    A) 330 kr. B) 280 kr. C) 250 kr. Studerende A (begrænset antal): 175 kr. Studerende B (begrænset antal): 152,50 kr. Studerende C (begrænset antal): 137,50 kr.
  • Sal
    Koncertsalen (siddende, nummererede)
  • Varighed
    80 min.
  • Arrangør

    Musikkens Hus

    Bemærk venligst, at der er et begrænset antal studiebilletter.

Bestil koncertmenu

Fuldend din oplevelse med en lækker middag i Restaurant Fauna inden arrangementet.

Menuen er nøje sammensat af køkkenet ud fra sæsonens råvarer og tilbydes inden udvalgte arrangementer. Til koncerter i hverdage og søndage serverer vi en lille koncertmenu, og til koncerter på fredage og lørdage serverer vi en stor koncertmenu.

Stor Koncertmenu – 3 retter inkl. drikkevarer (fredag og lørdag)

Pris: 595,- inkl. drikkevarer ad libitum

Lille Koncertmenu – 2 retter inkl. drikkevarer (tirsdag - torsdag + søndag)

Pris: 450,- inkl. 2 glas vin, øl eller sodavand

Koncertmenuen er tidsafstemt og tilpasset tidsrummet indtil dørene åbnes til arrangementet.
Læs mere og book bord her
.