Spring til hovedindhold

Trio Bohemo

Image description

“They are the music that this world needs”.

Sådan skrev en anmelder om Trio Bohemos debut i Wigmore Hall I London i 2023. Trioen blev dannet i 2019 af tre unge tjekkiske musikere, der havde truffet hinanden under deres uddannelse ved Liszt Ferenc Academy of Music i Budapest, og siden har de slået deres navn fast som et af Europas mest bemærkelsesværdige unge ensembler, kendt for deres friske og energiske spillestil.

Listen over de priser, de har vundet ved internationale kammermusikkonkurrencer, er lang og respektindgydende. De har blandt andet vundet førsteprisen og publikumsprisen ved den internationale Joseph Haydn kammermusikkonkurrence og ved den internationale Johannes Brahms konkurrence i Wien. I 2021 vandt de International Parkhouse Award i London, og i sæsonen 2022-2023 blev trioen udtaget til Britten Pears Young Artists Programme.

Trioen har optrådt i Wigmore Hall i London, Stoller Hall i Manchester og Musikverein i Wien og ved festivaler som Prager Spring Festival og Schwartzwald Musikfestival. De har også optrådt i flere danske byer, og nu får Aalborg endelig også chancen for at opleve denne fremadstormende unge trio.

  • Pris
    225 kr.
  • Sal
    Intimsalen (siddende, unummererede)
  • Arrangør

    Musikkens Hus

    Koncerten præsenteres i samarbejde med Aalborg Kammermusikforening.