Da en række nordjyske ildsjæle fik idéen om at bygge et musikhus i Aalborg, var det bl.a. med ønsket om at give Aalborg Symfoniorkester optimale rammer for at udøve deres musik.
Siden åbningen i 2014 har vi derfor haft glæde af orkesterets daglige gang i huset og ikke mindst af storslåede klassiske koncerter i Koncertsalen.
Klassisk for alle
Aalborg Symfoniorkester er hele Nordjyllands symfoniorkester, som har til ambition at blive set som en naturlig del af nordjydernes hverdag – uanset alder, geografisk placering og musikalsk smag.
Selvom den symfoniske musik altid vil være kerneproduktet, tilbyder Aalborg Symfoniorkester hvert år mange forskellige koncertoplevelser, hvor den klassiske lyd kombineres med pop, rock, jazz eller noget helt fjerde – foruden en lang række koncerter rettet mod børn og unge.
Et alsidigt orkester
Aalborg Symfoniorkester spiller også til operaer og balletter. Orkesteret akkompagnerer ofte Den Jyske Opera, og når Det Kgl. Teater er på turné vest for Storebælt, er det med Aalborg Symfoniorkester i orkestergraven. Yderligere indspiller Aalborg Symfoniorkester 1-2 CD’er årligt.
Ud over at tryllebinde publikum herhjemme er Aalborg Symfoniorkester et aktivt turnéorkester, der har givet koncerter i bl.a. Tyskland, Frankrig, Schweiz, Norge og Sverige.
Aalborg Symfoniorkester har ligeledes haft den store fornøjelse at optræde sammen med Sting, ligesom orkesteret har akkompagneret Andrea Bocelli såvel som en lang række andre internationale artister.
Besøg Aalborg Symfoniorkesters hjemmeside
- Hovedmenu
- Oplevelser
- Hovedmenu
- Praktisk info
- Hovedmenu
- Om Musikkens Hus
- Hovedmenu
- Erhverv
- Hovedmenu
- Sponsorer
- Hovedmenu
- Vores ansvar
- Hovedmenu
- Nyheder
- Oplevelser
- Rundvisninger
- Rundvisninger i Musikkens Hus
- Offentlige rundvisninger
- Rundvisninger for skoler og børn
- Om Musikkens Hus
- Faciliteter
- Virtuel Tour
- Koncertsalen
- Intimsalen
- Rytmisk Sal
- Klassisk Sal
- Foyeren